Trylleprinsesse

Indlægget her er sponsoreret, da vi har testet Flying Tiger Copenhagens fastelavnstøj 🙂


Da jeg var barn kreerede min mormor altid de fineste fastelavnskostumer, med de smukkeste detaljer til mig. Jeg har desværre ikke haft tålmodighed til at lære af hendes sy-skills, så jeg må købe mig til kostumer til Emma. Emma går ikke i institution, så hun kender ikke rigtig til fastelavn endnu. I år har vi dog talt en del om traditionen og hun elsker at klæde sig ud.
Det startede, da vi bagte årets første fastelavnsboller, for en måneds tid siden. “Hvorfor hedder de det” spurgte hun og det gav anledning, til en masse snak om fastelavn, katte, udklædninger og fastelavns ris – og jeg måtte google mig til alt det, jeg ikke vidste.

Vidste du fx at ordet fastelavn, stammer fra det tyske “fastelabender” og betyder “aftenen inden faste.”

– at fastelavn er en meget gammel katolsk tradition, hvor der blev festet og nydt en hel masse god mad i fire dage – fra fastelavnssøndag til hvide tirsdag? Dagen efter, askeonsdag, startede fasten og varede frem til påske.

– at man helt frem til midten af 1800 tallet puttede en levende kat ind i fastelavnstønden? Katten blev dengang symboliseret med ondskab.

– at fastelavn i gamle dage var de voksnes fest? Dengang klædte man sig ud, som fx djævel eller noget andet farligt, for at skræmme det onde væk.

Nå, det var et sidespring.
Emma og jeg har været en tur i Flying Tiger Copenhagen her i Haderslev.
Til stor begejstring for Emma, havde de tryllestave og sommerfugle-vinger. Der var mange fine udklædningsting til børn, men også lidt til voksne. Der var sjove hatte og matchende havfrue kostumer til mor og datter.
Vi endte med at købe et bi-kostume, et sommerfugle-kostume, en tryllestav, et mulitifarvet tutu skørt og ansigtsmaling med hjem. Jeg fandt et klovnekostumet, som vi begge synes var ret fint, men desværre ALT for stort til Emma.


Udvalget var fint og priserne er meget budget-venlige. Fx kostede bi- og sommerfugle-kostumerne 60 kr stykket. Kostumerne holder vidst ikke til mere end en sæson, men man får mange detaljer og generelt meget for pengene. Det gør dog lidt ondt i mit genbrugs-hjerte, at materialerne er meget tynde og derfor nok meget let går i stykker – måske jeg tager fejl, i forhold til holdbarheden. Jeg er ihvertfald helt sikker på, at Emma nok skal få testet kostumerne mange gange herhjemme 🙂
Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at kostumerne ikke er størrelses opdelt, i stedet for one-size. Jeg er ikke den eneste, der har et barn i størrelse lille. Når det er sagt, så er jeg vild med, at man både kan købe sæt, men også selv kan sammensætte et fastelavnssæt med fx et fint tutu skørt og en tryllestav og vupti, så er man en “trylleprinsesse” som Emma kalder sig. Og så kan man jo spice ethvert outfit op med ansigtsmaling, som i øvrigt kan fås til en 20’er. Ansigtsmalingen er nem at vaske af både hud og tøj, og så er det endda helt uden skadelig kemi.

Jeg synes vores shoppeoplevelse har været rigtig god, og som en lille ekstra bonus, er de ansatte i vores lokale Flying Tiger Copenhagen butik altid søde. – og så kan jeg godt lide tanken om, at de lave priser, gør det muligt for de fleste forældre, at købe fastelavnstøj til deres børn.

Momster Test kan du læse tre mødres anmeldelser af deres shoppetur hos Flying Tiger Copenhagen.

//Nicoline

Skriv et svar