Påske-krea

Dette indlæg er sponsoreret. Vi har testet et udvalg af Panduros påsketing.

Emma og jeg har fået mulighed for at teste en masse fine påske krea-ting fra Panduro. Vi bruger i forvejen oceaner af tid, på at kreere alverdens krea-dimsedutter, så denne test har vi glædet os til.

Jeg har en lille kasse med påskepynt, jeg selv har lavet, da jeg var barn. Jeg husker ikke, at have kreeret det, men hyggeligt ser det ud.
Jeg husker heller ikke påsken, som værende noget anderledes eller specielt – lidt ærgerligt, synes jeg. Jeg synes, det vil være hyggeligt, hvis vi her i vores lille familie, kan lave nogle hyggelige traditioner. Både i form af klippe-klistre krea-dage, ligesom vi gør op til jul. Men også æggejagt i haven og påskefrokoster. Måske sådanne ting, vil gøre, at Emma kan huske denne højtid, som værende hyggelig, når hun bliver voksen.

Inden vi skulle i gang, havde vi talt om, hvad vi gerne vil lave.
Emma ville gerne lave noget med maling, kaniner og glimmer. Jeg kan huske solfangeren, fra min barndom, så den ville vi også forsøge os med at lave, i en påskeudgave.

Men i virkeligheden havde vi ikke behøvet, at bruge så meget krudt på, at finde frem til, hvad vi ville lave, ej heller min indkøbsseddel var nødvendig. Panduro har nemlig lavet nogle smarte påske-DIY æsker. På æskerne står der anbefalet alder og æskerne indeholder alt det, man skal bruge til at lave figurerne, på pakkens forside. 

Jeg havde desværre ikke mulighed for at have Emma med i butikken, men jeg fandt alligevel et DIY kit, som faldt helt i hendes smag – et kit med blandt andet en pink glimmer kylling.

Jeg er som et barn i en slikbutik, når jeg går rundt i hobbybutikker, denne gang var ingen undtagelse, så det var alligevel okay, at jeg havde forberedt mig lidt hjemmefra. Der var noget for alle, både for dem, der har ideerne selv og dem, der gerne vil have lidt hjælp til påskekreationerne.

Jeg købte forskellige typer flamingo- og plastik-æg, maling, løs glimmer, silkepapir og en hel masse andet.

Glimmer kyllinger

Emma og jeg startede ud, med at lave DIY kittet med kyllingerne. Kittets anbefalede alder er fem år, men det gik fint alligevel, selvom Emma kun er tre år.
Med i pakken fulgte nemlig en rigtig fin børnevenlig beskrivelse, som Emma også forstod. Hun kunne selv sætte tingene sammen med lim og male dutter på ægget – der var tre æg, men koncentrationen slap op, efter tre kyllinger og et æg. For at sikre, at øjnene og næbet blev placeret nogenlunde korrekt, tegnede jeg med en tusch, der hvor de skulle sættes. Det eneste minus ved denne pakke er, at der ikke er lim med. Jeg havde ikke set på bagsiden, at der var sat et klistermærke på. Vi har heldigvis lim i alverdens afskygninger. Men jeg tænker, at det havde været super træls, at komme hjem med denne pakke og ikke have andet, end en limstift på lager.
DIY kittene gør det muligt for alle, at lave påskepynt, også selvom man nødvendig ikke, er indehaver af den helt store kreative sans.

Påskeæg

Jeg havde en ide om, at lave et regnbuefarvet påskeæg med løs glimmer. De lyse farverne skulle starte i toppen og slutte af med de mørke farver i bunden, men det blev ikke denne gang. Krea-projekterne skal helst ikke indeholde for meget måle- og regne-arbejde, når der er en tre årig ved bordet 😉 Så vi satte tynd tape på et plastikæg, malede med lim og dryssede glimmer på limen – et felt ad gangen. Da limen var tør, tog vi tapen af og vupti, et glimmeræg. Emma malede selv et gult æg og satte lim-dutter på og dryssede med sort glimmer. I påskedagene tænker jeg, at vi skal male de resterende æg, i alverdens farver, og mon ikke, der også kommer glimmer på dem.
I Panduro så jeg, at de havde en ægge-holder, den fortryder jeg, at jeg ikke købte. Der er hurtigt maling over alt, når ægget skal males over det hele, samtidig med, at man selv skal holde ved ægget. Det havde vi undgået med æggeholderen.

Noget med kaniner

Emma havde også bestilt ”noget med kaniner”. Det blev disse små kaniner, med pompom haler på. Nogle har Emma tegnet på, andre ikke. Jeg tænker, at de kan være fine, som fx bordkort til påskefrokosten, hvis man skal holde sådan en. De er i hvert fald nemme at lave. De kan jo laves på alverdens forskellige typer karton, både med og uden mønster. Jeg fandt min skabelon, ved at Google “påske skabelon”.
Man kan også pifte dem lidt op, ved fx at putte glimmer på ørerne, eller måske tegne ansigt på kaninen og have en hale bag på, så kaninerne har både forside og bagside.

Vi sluttede vores påske-krea af, med at lave en solfanger. Vi klippede formen på et påskeæg ud i krympeplast, klippede en masse små stykker silkepapir i forskellig farve, malede lim på krympeplastfiguren og satte silkepapirsstykkerne på.  Da limen var tør, malede jeg med (ikke børnevenlig, tror jeg) lak ovenpå. I kanten duppede vi lim på og satte glimmer på, hele vejen rundt. Glimmeren kan ikke rigtig ses på billederne, men det glimter fint, når det bliver reflekteret i lyset. Jeg ville godt have haft en anden type plastik i stedet for krympeplast, men jeg glemte at spørge i butikken. Medarbejderne var søde til at komme med gode råd, da jeg var der, så det havde de helt sikkert også kunnet hjælpe mig med. 

Hvis du har nogle gode ideer til påske-krea med børn, er du meget velkommen til at dele dem her.
Momstertest kan du læse tre mødres oplevelse af Panduros påskeudvalg.

Skriv et svar