Ingen retssag mod Inno Pharma

Vores advokat skrev i aften til os, med knap så gode nyheder. Hun har gennemgået alt i vores sag, og mener ikke, at der er nok til at starte en retssag mod Inno Pharma til sommer, i forhold til at kunne gøre mig til direkte skadeslidt. Jeg er beskrevet af egen læge og børnepsykolog på OUH, som havende en langvarig belastningsreaktion, men det er ikke nok i systemet. Det er ellers ”sjovt nok” nok til, at jeg sidste sommer, fik afslag på den livsforsikring Jesper og jeg ville tegne på hinanden, i forbindelse med vores huskøb!

Som vores psykolog så fint har sagt det, så bliver forældre oftest ikke syge, så længe deres barn er alvorligt sygt, det er der ikke tid til! Når man er presset som vi er, er der ikke tid til at mærke sig selv, kun kortvarigt. For mit vedkommende, er det oftest om natten. Angst, tankemylder og bekymringer vælter ind over mig og vælter mig omkuld, til vejrtrækningsproblemer på badeværelsesgulvet – fordi jeg er så ubeskriveligt bange for at miste Emma.

Jeg forstår ikke, hvorfor vores system er indrettet som det er. Når et barn bliver syg af en fejl, fx fejlbehandling eller som i vores tilfælde, en forgiftning, bliver barnet direkte skadeslidt, som det hedder. Men ikke mor eller far – kun barnet, som om, at det er i stand til, at tage vare på sig selv?! 

Emma kan ikke sidde oppe den halve nat selv, hun kan ikke gå i stuen selv, tænde fjernsynet, og vente på, at hun bliver træt nok, til at sove igen. Det skal hun have hjælp til, lige som hun også skal have hjælp, når hun skal have smertestillende, trøstes, have en kold klud på panden, trykmåles og alt mulig andet, der er svært, når man er syg.

Jo jo, jeg får tabt arbejdsfortjeneste, det er da rigtigt. På mine lønsedler fra kommunen, står der højt og flot, at min arbejdsdag er fra 7-15.24. Men jeg kan jo ikke holde fri efterfølgende. Emma har det ikke kun skidt fra 7-15.24. Jeg får ingen tillæg for nat- eller overarbejde. Lige som jeg heller ikke, får pension eller mulighed for lønforhøjelse. Desuden bliver jeg også trukket i tabt arbejdsfortjeneste, hvis Emma en dag, (forhåbentlig) får det så godt, at hun kan være i børnehave i fx 10 timer om ugen – det er også en enorm stressfaktor. Men fordi hun bliver passet et andet sted, i min ”arbejdstid”, kan jeg ikke få løn for de timer. De fleste vil vidst få problemer med økonomien, hvis der pludselig mangler 10 timers løn om ugen, i husholdningen. Og det vil være meget svært, hvis ikke umuligt, at finde et job på 10 timer, minus hente/bringe tiden, fordelt på tre dage om ugen, på forskellige tidspunker.

Mit liv er sat fuldstændig på stand-by og vil med al sandsynlighed være det, i mange år. 

Jeg ser en kæmpe værdi i at tjene min EGNE penge, men det er ikke muligt nu. Vores retssag skulle ikke kun handle om os, men være en principiel sag, for alle de forældre, der kommer til at sidde i ”saksen,” på samme måde, som vi gør nu. Vores sag skulle have dannet grundlag for fremtidige sager, hvor børn bliver så alvorligt syge, at de kræver sin mor eller far, næsten hele døgnet. 

Penge er ikke alt, men de gør mange ting nemmere. Men faktisk var det mest en sejr, jeg havde brug for. En sejr over Inno Pharma, der har behandlet os, som var vi ussel mammon. At tabe sagen mod Inno Pharma, vil for os betyde, at vi skal betale 15.000-20.000 kr for sagsomkostninger.

Jeg er SÅ træt af, at føle mig som forbryderen – som den der skal straffes. Det var ganske vidst mig, der købte de D-dråber, men andet har jeg ikke skyld i. 

Det er vidst tydeligt, at frustrationerne er løbet af med mig, i det her indlæg. Jeg ved, at der er mange andre forældre med sygt barn, der kæmper en brag kamp, for at holde skinnet på næsen. Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan undgå, at skulle stå til ansvar for sine fejl, bare fordi man er en virksomhed. Især ikke, når fejlen mest af alt ligner en sjuskefejl og mangel på kontrol.

Jeg håber inderligt, at der på mirakuløs vis, åbner sig en mulighed for, at vi kan få lov til at stille Inno Pharma til regnskab, igennem en retssag.

For en god ordens skyld, vil jeg lige slutte af med at skrive, at intet af det her, er rettet mod vores advokat. Hun gør et kæmpe stykke arbejde.

// Nicoline

14 comments / Add your comment below

  1. Firmaet hvor er det fra? Kan man stævne det i et andet land hvis der er nogen over landegrænsen som har lidt samme skæbne som dejlige Emma???
    Knus

    1. Firmaet er fra Vejle. Der er “kun” børn fra Danmark, der blev syge. De andre børn har det heldigvis godt igen ❤️

  2. Kan der ikke startes en indsamling – så I kan lægge sag an – uden at skulle betale hvis den tabes ?
    Jeg sender gerne et beløb…
    kh Katja

    1. Hvor er det sødt af dig at tænke sådan. Jeg tror desværre slet ikke der kan blive en retssag. Vores system er alt for firkantet 😣

  3. Hej Nicoline. Ift det med at dit liv er sat på standby i mange år er der så slet ikke mulighed for at din mand kan overtage den tabte arbejdsfortjeneste så du kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og få en pause. Det lyder da som om du kunne have brug for det. Og hvad med nætterne deles I om dem eller hvordan

    1. Jo, han ville godt kunne tage over i en periode. Mit problem er, at jeg ikke har noget arbejde. Jeg var optaget på et kandidatstudie, da Emma blev syg. Den kandidat kan jeg ikke læse, da de har ændret optagelseskriterierene. Hvis jeg tager er job som ufaglært, så bliver min tabt arbejdsfortjeneste regnet ud efter det, i fremtiden. Og det vil være for dyrt for os. Jeg drømmer om at læse igen, når Emm har det bedre, lige nu er der bare ikke overskud til det.

      1. Tarveligt at du ikke kan få lov at læse den kandidat når du nu var optaget på den. Synes det er så latterligt at de hele tiden skal gøre det sværere og sværere at uddanne sig. Jeg håber du finder noget andet du gerne vil i fremtiden. Men jeg tror virkelig I bør overveje en ekstra gang at bytte om så du ikke skal blive ved med at gå hjemme. En del af forældreopgaven er at tage sig selv og sit helbred alvorligt så læsset ikke vælter fuldstændigt til sidst. Prøv lige at overveje hvad der ville ske hvis du på et tidspunkt skulle gå helt ned med en depression eller stress eller lignende. Helbred er vigtigere end penge. Og det lyder også som om du virkelig trænger til søvn og hvile for som jeg forstår det har du gået hjemme i tre år med et barn der ikke har stabil nattesøvn. De fleste har svært ved bare at klare en barsel på de vilkår og du har så gjort det i tre gange så lang tid. Jeg håber virkelig for jer at I finder en løsning hurtigt så du kan blive aflastet

        1. Ja, jeg er også rigtig træt af det med kandidaten – det var DRØMMEstudiet. Ja, du har helt ret i, at jeg har brug for aflastning, men det er ikke så lige til at bytte i forhold til tabt arbejdsfortjeneste. Jespers arbejdsplads skal fx godkende det først. Selvom Emmas nattesøvn fortsat er meget ustabil, synes jeg alligevel, at det bliver lidt nemmere det hele, fordi hun forstår mere og bedre kan give udtryk for sine behov, så det hele er lidt nemmere at være i nu, end det har været, trods alt 🙂

    2. Hov. Men ja, du har helt ret, jeg trænger vidst til lidt luftforandring.
      Nætterne tager jeg oftest 🙂

  4. Hej igen Nicoline jeg kom lige til at tænke på at grunden til du ikke kan starte en sag mod firmaet vel er at de ikke har pådraget dig en fysisk skade. Psykisk vold er blevet strafbart for nyligt men der er jo stor forskel på at begå vold og at pådrage nogen en skade pga uagtsomhed. Hende moren som det lykkedes for at vinde sin sag hvordan blev hun skadet

  5. Hej endnu engang. Jeg ville lige høre om jeg kan få et link til radiointerviewet du lavede med P4 syd. Jeg synes det I har været udsat for er så forfærdeligt, og jeg håber at Emma får en meget stor erstatning når hun bliver voksen når nu du ikke kunne få én. For der er da i hvert fald ingen tvivl om at hun er skadelidt 🙁

  6. Ved ikke hvorfor du ikke har besvaret mine sidste to kommentarer men jeg kan fortælle dig min egen historie til sammenligning. Jeg har været i psykiatrien fordi jeg var kørt helt ned efter forholdet til min eks. Henvendte mig selv fordi jeg troede at psykiatrien hjalp folk der havde det svært dvs jeg anede ikke at de kun hjalp folk der rent faktisk var psykisk syge selvom jeg måske kunne have sagt mig selv det. Nå men da jeg så skulle meldes ind i sygeforsikringen Danmark blev jeg afvist selvom jeg aldrig har været syg eller taget medicin simpelthen fordi jeg havde været i psykiatrien. Men jeg ville ligesom dig aldrig kunne lægge sag an mod den der har skadet mig. Psykisk vold er som sagt ulovligt eller i hvert fald ved at blive det så jeg kan principielt godt melde min eks for det han har gjort men jeg kan ikke lægge sag an mod ham for den skade hans handlinger har påført mig. Det kan man kun hvis skaden er fysisk og åbenbar. Må jeg spørge hvad der fik dig til at tro at du ville kunne lægge sag an. Altså hvorfor du troede at man kunne gøres til skadelidt pga noget psykisk. For for mig giver det god mening at man ikke kan gøres til skadelidt for noget der ikke er fysisk og åbenbart for i en retssal skal alt jo kunne bevises men hvis du har en anden mening vil jeg gerne høre dine tanker om det

    1. Hej 🙂

      Tak for dine kommentarer.

      Jeg har ikke set dine to tidligere kommentarer før nu. Den mor, der blev skadeslidt, blev det, fordi hun mistede sit barn – det værst tænkelige et menneske kan blive udsat for. meningen med vores retssag var, at gøre opmærksom på, at der er et stort hul i vores system. Ingen andre steder i vores system, skal børn stå alene – de har altid en forældre/værge med. Men ikke i retssystemet. Der er det kun barnet, der bliver direkte skadeslidt, trods de ikke kan klare sig selv. At have et sygt barn, er benhårdt arbejde. Så på den måde er forældre jo også direkte skadeslidt, men det bliver ikke anderkendt af systemet. Det er barnet, der har den fysiske smerte, men forældrene der bærer på en enorm sorg, psykisk smerte og hårdt fysisk slæb fx i form af alt for lidt søvn, tilsidesættelse af egne behov og så bærer jeg fx rigtig meget rundt på Emma. Det giver hovedpine og rygproblemer. Vores system anderkender (heldigvis) psykiske mén og langvarige belastninger, bare ikke, når man ikke er den direkte skadeslidte.
      Du har helt ret i, at man bliver udelukket fra mange ting, så snart man har “snuset” til psykiatrien – det er i mine øjne, en meget gammeldags ensporet tankegang. Man kan godt få helbredt fx angst, lige så vel, som en brækket arm, kan blive “god” igen. Den holdning har psykiatrien også, men ikke forsikringsselskaber – hvilket er meget mærkeligt!
      Jeg håber at der med tiden kommer mere fokus på psykisk vold – det er heldigvis godt igang. Fx kan børn der kommer fra hårdt belastede hjem, med fx psykisk vold, nu søge erstatning 🙂

      Du spørger hvorfor jeg troede, at jeg kunne lægge sag an. Det troede jeg, fordi vores advokat foreslog det – vi kan sagtens lægge sag an, vi kan bare ikke vinde den, fordi vores system udelukkende (endnu) kun kigger på, reelle tab og den direkte skadeslidte (Emma). Hvis Emma pådrager sig psykiske mén af sit forløb, kan hun godt søge om erstatning for det – og med stor sandsynlighed også få det – fordi hun er den direkte skadeslidte i sagen.

      Det blev vidst et lidt rodet svar, men jeg håber det giver mening – ellers sig endelig til 🙂

      1. Det gør mig virkelig ondt at jeres liv har skullet ødelægges på den måde fordi nogle grådige idioter ikke gad analysere deres produkt i det omfang de skulle. Det er grotesk at det kan ske. Jeg synes i bund og grund de burde fængsles for deres uagtsomhed nøjagtigt som hvis det havde været en privatperson der havde skadet Emma. På den måde kan jeg sagtens forstå din frustration over at man kan gemme sig bag at være en virksomhed. Men ift din belastningsreaktion og de andre gener de har pådraget dig tror jeg bare man er nødt til at se sådan på det at selvom det man har været udsat for er andres skyld så er man nødt til selv at finde løsninger der kan lette byrden. Selvom de problemer de har givet dig måske synes uoverkommelige så er der en løsning på det alt sammen. Kender én der hver dag bærer meget rundt på sin søn på 13 kg fordi han pga sin sjældne sygdom ikke kan gå endnu. Simple øvelser på gulvet har gjort en kæmpe forskel for vedkommendes ryg så smerterne slet ikke er ligeså slemme. Men den slags ved du sikkert alt om med den uddannelse du har. Min pointe er egentlig bare at jeg tror du bliver nødt til at passe bedre på dig selv. Hvis jeg havde været i dit sted ville jeg have sagt stop for længst mht at gå hjemme på tabt arbejdsfortjeneste. Jeg tror ikke nogen kan holde til i længden at leve et liv der kun drejer sig om deres barn. Og jeg vægter som sagt helbred langt højere end økonomi. Det er ikke engang et bevidst valg for jeg ville slet ikke kunne holde til andet. Og det kan du jo tilsyneladende heller ikke hvis du har fået helbredsmæssige udfordringer pga det. I ejer jo sikkert hus og bil og andre ting som er afhængige af jeres indkomster. Problemet i at fortsætte i et job der presser én..og at passe Emma er jo på en måde dit job..er bare at man netop risikerer at miste det man kæmper for at beholde. Helbred såvel som hus og bil. Jeg ved ikke om du har ret til sygedagpenge hvis du på et tidspunkt skulle være nødsaget til at sygemelde dig fra at passe Emma men hvis ikke du har ret til det ender du sandsynligvis på kontanthjælp som bliver modregnet af ægtefællens indkomst. De fleste der ender i et jobcenter går fallit før eller siden og grunden til de ender der er netop at de har trådt vande for længe i et job de ikke kunne holde til. Det er ikke for at skræmme dig at jeg siger det men simpelthen fordi jeg vil gøre dig opmærksom på at jeres økonomiske situation potentielt kan ende meget værre end den er nu. Og mange med almindelige indkomster ved ikke hvad der venter dem så ville bare fortælle det i tilfælde af at du ikke vidste det. Du skrev længere oppe at du har det bedre end tidligere fordi Emma er blevet større og bedre til at snakke. Ved ikke om det skal forstås som at du ikke er syg længere men i så fald kan du selvfølgelig bare se bort fra hvad jeg skriver. Men hvis du stadig føler dig psykisk presset og udfordret i hverdagen håber jeg du vil have i mente at det virkelig kan ende i en social deroute at blive nedslidt af sit arbejde. Selvfølgelig er det uanset om man går hjemme eller ej nedslidende at have et alvorligt sygt barn men tænker da det ikke er tilfældigt at du er hårdere ramt end din mand. Til sidst vil jeg gerne lige spørge om jeres kommune nogensinde har snakket med jer om aflastningsinstitution. Det er et tilbud til familier med syge børn hvor de kun er der måske en dag eller to ad gangen så de stadig har deres hverdag hjemme ved familien. Kan huske du skrev engang at Emma ikke kan holde til at blive passet i længere tid ad gangen men det kunne jo være der fandtes én som ville kunne imødekomme Emmas behov. Jeg ved i hvert fald at det er børn med mange forskellige sygdomme der kommer i pasning der. Beklager det meget lange skriv men jeg håber du kan bruge det til noget. Det er skrevet i bedste mening selvom det måske ikke virker sådan

Skriv et svar