Forsikringssagen

Som jeg fortalte på story i går, har vi fået gode nyheder fra vores advokat, måske faktisk så gode nyheder, at vi forhåbentlig snart kan sætte et punktum, ved en del af forsikringssagen mod IF forsikring.

Som nogle ved, kæmper vi en unfair og træls kamp mod Inno Pharmas forsikringsselskab, IF forsikring. IF vil ikke anderkende Emmas hydrocephalus, som en del af forgiftningsskaderne. De har indtil videre både givet Aabenrå sygehus, vores sundhedsplejerske og mig skylden for hovedskaderne. I efteråret blev vi nødt til, at indgive Aabenrå sygehus til patienterstatningen. IF forsikring havde sået tvivl ved forløbet omkring Emmas fødsel, men også de to døgn vi var der, inden vi blev flyttet til OUH, da forgiftningen var ved at koste Emma livet. Vi har ikke selv følt, at nogen handlede i strid, med hvad de burde, men hvis vi ikke oprettede en sag, vil IF forsikring senere hen i forløbet kunne beskylde os for, at vi ikke samarbejder og gør vores oplysningspligt ordentligt. 

Det ville vi ikke have hængende på os, så vi gik med til det. 

Senere i forløbet kom endnu en beskyldning frem, nemlig at Emma havde fået hydrocephalus, som følge af et fald fra en pusleplade på OUH tilbage i december 2016 – den beskyldning var møntet på mig og den ramte da også lige i mit hjerte.

Et øjebliks uopmærksomhed fra mig, kostede Emma et brækket ben og en flænge i kraniet. Hun klarede det tydeligvis bedre end mig.

Det har vidst krævet lidt benarbejde at finde en læge, der har ekspertise nok, som ikke, på en eller anden måde, er blandet ind i Emmas sag. Det er heldigvis lykkedes – og endda umiddelbart en rigtig grundig læge. 

På billederne her, ses referatet af de fire hovedspørgsmål, som han skulle tage stilling til. 

Det fremgår meget tydeligt, at han maner samtlige beskyldninger til jorden – også selvom spørgsmålene fra IF forsikring er meget forudindtaget fremlagt, fx spørgsmål tre.

Efter denne vurdering fra patienterstatningen, skulle man umiddelbart tro, at sagen slutter her. Det er vi dog desværre ikke garanteret endnu. IF kan nemlig stadig så tvivl og modsige sig erstatningspligten. Hvis de ikke er enige, skal de sende sagen videre til Arbejdsmarkedes Erhvervsforsikring, og så skal vi hele møllen igennem igen.

Vores problem ligger i, at der ikke tidligere, er set eksempler på Emmas tilstand, så vi kan ikke BEVISE, at d-dråberne er skyld i al balladen, vi kan blot fremvise en ÅRSAGSSAMMENHÆNG, og det er ikke det samme. Heller ikke selvom, at man ALDRIG, har set en så alvorlig vitaminforgiftning før og heller ALDRIG, har set et tilfælde af Emmas hydrocephalus før, på verdensplan. Alt kan i princippet fejes væk med “et sammentræf af to forskellige sygdomme på samme tid” også selvom sandsynligheden for det, er forsvindende lille. 

Men uanset hvor mange år IF forsikring forsøger at drive os rundt i manegen, giver vi ikke op! Jeg mærker en enorm opbakning og støtte til os – og samtidig en enorm foragt mod IF forsikring – det er bestemt også med til, at vi bliver ved! Jeg synes deres tilgang og deres menneskesyn generelt, er ganske skrækkelig. – og så er det altså også en kæmpe motivationsfaktor, at jeg har lovet mig selv, at jeg uanset hvordan forsikringssagen ender, vil kunne sige til Emma når hun bliver voksen, at vi gjorde ALT hvad vi kunne, for at hjælpe hende.

Tak fordi du læste med 🙂

//Nicoline

Skriv et svar