Test: “Grisen der gerne ville danse ballet”

Sponsoreret indlæg, men med helt egne tanker og holdninger.
Test af bogen er for Momstertest

 

 

Emma og jeg bruger meget tid på at læse bøger, bøger omhandlende snart hvad som helst. Vi synes, at det er hyggeligt at læse sammen og så er det en god måde at koble lidt fra på og få en lille pause. Emma er begyndt at “læse” højt for både far, mor og bamser – det er ret hyggeligt 🙂

Jeg har derfor også glædet mig til, at skulle teste og anmelde “Grisen der gerne ville danse ballet” sammen med Emma.
Jeg har været spændt på, om bogen overhovedet fangede Emma, fordi hun egentlig er lidt yngre, end den anbefalede alder, men det har slet ikke været et problem, at få hende til at lytte med. Hun sidder stille og både lytter, kommenterer og stiller spørgsmål, til det jeg læser højt.

 

Det er nemt for Emma selv at kigge og bladre i bogen. Det er en hardback og siderne er lidt tykke, ikke sådan ‘baby-bog’ tykke, men de kan holde til, at man bladrer lidt “hårdt.”
Det der fanger Emma aller mest i bogen, er de flotte illustationer. Tegningerne er enkle, men alligevel meget detaljerede – og så ligner grisene rent faktisk grise.

Men er den her bog noget særligt? – Tænker du måske.
Nej, det er den ikke – det er en børnebog som mange andre. Men det er en bog med et fint budskab. Bogen handler om at tro på sig selv og aldrig give op, heller ikke, selvom andre står i vejen. Dog får Rosa, som grisen hedder, ikke opbakning hjemmefra. Hendes far bliver vred fordi hun vil danse ballet og Rosa pjækker fra skole, fordi hun er i dårligt humør – lidt ærgerligt, synes jeg. Men med lidt forhandlinger, bliver far god igen.

Bogen koster 149,95 kr – prisen er på mange måder rimelig. Når man kigger på illustrationerne, designet og opbygningen, synes jeg måske endda at prisen er lidt for fair. Men isoleret set på historien, er det måske lidt til den dyre side.
Fortællingen er ikke så lang og jeg synes der mangler et naturligt ‘flow’ i måden historien bliver fortalt på. Det er naturligvis en børnebog, men min Emma på to år, vil sagtens kunne holde koncentrationen til flere siders fortælling, om den søde lille Rosa.

Jeg synes, at det er en fin bog at have i samlingen. Den skiller sig lidt ud fra mængden og den har et rigtig fint budskab, som man nemt kan drage til sit eget liv og tale med sine børn om – det har jeg ihvertfald gjort med Emma.
Emma er rigtig glad for bogen og det må være det aller vigtigste 🙂

Skal bogen være en del af jeres bogsamling, så kan den købes hos fx Arnold Busck

Hvis du har lyst til at læse om alverdens andre produkter til børn og familier, så kig forbi Momstertest der vil der også komme en anmeldelse af bogen senere.

 

//Nicoline

 

 

 

 

 

Skriv et svar