Kan en baby planlægges?

Jesper og jeg taler meget om barn nummer to. Egentlig havde vi talt om, at “projektet” skulle starte til efteråret, men det føles vidst ikke helt rigtigt. Ikke fordi vi ikke elsker hinanden, for det gør vi, meget! ❤
Men der er så mange ubekendte, så mange forhold, vi skal tage hensyn til. Forhold vi ikke engang aner, bliver en realitet eller ej.
Af og til tænker jeg, at det ville have været bedre, hvis det var vores andet barn, der blev syg og ikke det første. Så skulle vi ikke forholde os til, hvornår det er bedst/mest praktisk, at få nummer to.
Selvfølgelig er det nemmere for os nu, når vi “kun” har Emma – vi lader ingen søskende i stikken og vi skal aldrig føle, at vi svigter andre, end hinanden.
Men når det er sagt, vil vi heller ikke undvære at få flere børn. Jeg drømmer om tre, Jesper om to.
Jeg er selv enebarn, så i min verden, er det slet ikke en mulighed, at Emma skal være det. Jeg har altid drømt om at have en søskende.
Jesper har en lillebror, han for alt i verden, aldrig vil undvære.

Men hvornår er det rigtige tidspunkt for barn nummer to?

Fordelen ved at vente fx et år, med at blive gravid, er at Emma bedre forstår, at mor bliver nødt til at være hos baby og far er hos Emma. Selvfølgelig vil vi alle være på sygehuset i forbindelse med operationer og indlæggelser, men kun én forældre, kan overnatte på hospitalsstuen.
Når Emma er fire år (om ca to år), har vi forhåbentlig også en afklaring og en overstået operation, hvis det kan lade sig gøre, at operere Emmas afluk større.
Nu, aner vi ingenting. Tanken om en lille nyfødt og en tur til fx USA, til en MEGET eksperimentel og farlig operation, kan jeg slet ikke forholde mig til.
Det er først, når Emma er omkring tre år, man endeligt kan og tør, vurdere Emma, i forhold til operation af aflukket – og det tager jo som bekendt ni måneder, at gro en baby. Så hvis jeg blev gravid snart, vil den endelige vurdering af Emmas afluk og en nyfødt falde sammen tidsmæssigt.
– Og så det næste. Jeg aner slet ikke om min krop er i stand til at blive gravid. De sidste godt to år, har jeg været stresset, træt, ked af det og frustreret, hver dag. Så måske vi slet ikke kan planlægge, hvornår vi gerne vil have en baby. Vi var super priviligerede med Emma, fordi det var nemt at blive gravid.
Når jeg tænker på en ny graviditet, kilder det i maven og gør mig glad, men i næste øjeblik, kan jeg slet ikke være i tanken.
Det føles SÅ rigtigt og alligevel SÅ forkert, på samme tid.
– Og tænk nu, hvis babyen fejler noget. I godt et år, var vi tilknyttet en afdeling på OUH, hvor vi i lange perioder boede mere, end hjemme. Under indlæggelserne talte vi med mange forældre og fik derfor også en del fortællinger om deres syge nyfødte, ind under huden – sygdomme vi ikke anede eksisterede. De beretninger har bestemt også sat spor i mig.
I min graviditet med Emma levede jeg af wienerpølser, ovnkartofler, Cocio og taffel Chips de første tre måneder, jeg havde det SÅ skidt. Det er der bare ikke plads til i en ny graviditet, når jeg også skal kunne tage mig af Emma, jeg går jo hjemme på tabt arbejdsfortjeneste med hende.
Jeg ved, at vi jo selvfølgelig nok skal klare det, uanset hvornår der kommer en baby mere. og jeg er heller ikke i tvivl om, at Emma bliver en god storesøster.
Hvis du har læst med hertil, har du nok regnet ud, at vi ikke rigtig er kommet frem til en endelig beslutning endnu.
Jeg synes det er ærgerligt, at noget så fantastisk som en lille baby, skal planlægges, overvejes og tilrettelægges så meget, når vi nu i bund og grund, ønsker os et barn mere.
Vi må se hvad fremtiden bringer – en ting er sikker, jeg elsker at være mor!
Tak fordi du læste med.
// Nicoline

16 comments / Add your comment below

  1. Hej 🙂
    Tak for din ærlighed altid uanset om det er negativt eller positivt – dårlig dag / god dag.

    Mine tanker vedr. Dette indlæg og barn nr 2 er at – hvis det var mig – så tror jeg altså at jeg ville vente. Vente til Der var mere afklaring på
    Emma – operation – USA tur mm.
    Jeg ville ikke kunne overskue lille baby oveni i det.

    Om Emma er 3-4-5 år når hun bliver søster – det betyder ikke så
    Meget synes jeg – jeg tror tiden ved at vente er godt givet ud.
    Jeg har børn med 3 år imellem men også børn med knap 5 år imellem og de har glæde af hinanden på
    Hver ferie måde.

    Bare mine tanker og håber ikke du tager det ilde op.

    Beundrer jeres kærlighed til hinanden i at det her med Emma❤️

    De bedste hilsner fra
    Stine

    1. Hej Stine

      Tak for dine tanker – og fordi du vil læse med. Jeg tager det bestemt ikke ilde op, det du skriver. Det er rart at høre, hvad andre tænker.
      Jeg håber at fremtiden på en eller anden måde snart vil styrke vores mavefornemmelse – om det bliver i den ene eller den anden retning, må tiden vise 🙂

  2. Du er den mest fantastiske mor ! Og Emma bliver helt sikkert den bedste storesøster den lille nye vil kunne ønske sig!

    Jeg selv står med tanker om, om vi skal have et barn mere og i så fald.. hvornår… Og vi har langt fra været igennem det i er! Vi har “kun” et kolikbarn 🙈 inden han blev født vidste vi vi ville have 2 men nu er jeg i tvivl.. vil vi kunne klare det og samtidigt huske at være voksne sammen ? Hvad hvis vi får et kolikbarn mere, eller et sygt barn ? Og hvornår er bedst at få det ? Vil på den ene side have den hårde graviditet overstået mens jeg er så ung som muligt (havde en virkelig dårlig graviditet) men vil også nå at nyde den lille basse vi har nu på 3 måneder… Der er for og imod det hele.. jeg tror hvis jeg var jer at jeg måske nok ville have overstået Emmas operation men på den anden side.. hvorfor udskyde det ? Der kan ske så meget både godt og skidt at jeg har erfaring med at livet er så kort man ikke skal vente alt for længe på “bedre tider” for kommer de ? Det ved man jo ikke ❤️ men når det er sagt håber jeg bare karma rammer jer og at i får det så godt fremadrettet ! Det fortjener i bare ! Kram herfra 😘

    1. Tusind tak, hvor er det sødt skrevet <3

      Du skriver lige præcis de ord, jeg selv tænker. Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der tænker sådan. Og har så mange splittede tanker. Vi ved jo lige netop ikke, om vi har været det værste igennem eller om der venter mere.

      Jeg håber, at jeres søns kolik meget snart forsvinder!
      De bedste tanker herfra

  3. Jeg forstår godt du er nervøs for andre sygdomme når i har været indlagt på OUH. Jeg var selv meget nervøs for at føde vores andet barn fordi jeg i min graviditet var i praktik på barsel og neonatal som sygeplejestuderende, og der så jeg hvor meget der potentielt kunne gå galt. MEN jeg så også hvor mange der var på fødegangen som gik hjem efter 24 timer, og det var selvfølgelig langt størstedelen af de fødende.

    Der er 2 år og 3 mdr mellem vores børn, det er ret hårdt lige nu, ikke fordi der er jalousi eller noget i den retning – overhovedet. Jonathan er bare ‘lille’ endnu.
    På den anden side er der 6 år mellem mig og min storesøster og 9 år mellem mig og min lillesøster og vi har det allesammen vildt godt sammen! Der er 3,5 år mellem mig og min bror og vi var rigtig tætte indtil vi blev teenagere, jeg har aldrig manglet en legekammerat, det har han heller ikke. Så uanset hvor langtid der er mellem er jeg sikker på de vil få det godt sammen 😊

    1. Ja, det er nok lige netop den del jeg mangler at have set – alle de helt normale og almindelige forløb, uden sygdom.

      Det er rart at læse, at stor aldersforskel ikke nødvendigvis er en ulempe.

      Tak for din kommentar – og rigtig god aften 🙂

  4. Man kan “overtænke” alle for/imod men formentlig kommer I aldrig frem til et endeligt svar. Nogen gange skal man bare springe ud i det. Det bliver hårdt lige meget hvad. Alt dette er nemt for os der læser med på sidelinjen at sige. Det eneste I ved er at ingenting kan planlægges og I ligegyldigt hvornår en ny graviditet melder sig vil være nervøse for hvordan det hele skal gå.
    De kærligste og bedste tanker til jer…

    1. Hvor har du bare fuldstændig ret! Hvor er det rart at læse det, på lige præcis den måde – tak 🙂

      Jeg håber vi snart får mod på at tage beslutningen.

      Tusind tak.

  5. For at komme helt i den anden gryft… Hvor lang tid synes i er for længe at vente? Min mand er 26 og har to søstre på 18 og 11…. Selvfølgelig er de famile og han er glade for dem men han har ikke et søskende forhold til dem, vi har mod alles holdninger valgt vi ikke skal have mere end et barn, bevares det kan ændre sig og vi kan adoptere på et senere tidspunkt, men jeg ville ikke vente til hun var 6 eller 7…
    Om Emma er 3,4 eller 5 for den sags skyld tror jeg ikke gør den store forskel men man skal huske at man kommer ind i en rutine og er det så bedre at vente til rutinen er helt fastlagt og håbe at det ikke er for stor en omvæltning for jer alle?

    Bare for at tage et andet synspunkt ☺️

    1. Ja, det er et godt spørgsmål. Sådan har jeg ikke tænkt på det. Jeg har altid forestillet mig at have børn, med 2-3 års forskel.

      Jeg tror det med rutinerne er svært. Vi forsøger at have en fast rutine, men det er svært med Emma, fordi det svinger så meget, hvordan hun har det. Men jeg tror du har ret i, at det vil være nemmere med et barn mere, hvis man i forvejen har en fast rutine, man ‘bare’ skal falde ind i, med den nye baby.

      Mange tak for din kommentar 🙂

  6. Forstår virkelig godt dine overvejelser!
    Jeg har også altid tænkt at der max. skulle være 2,5 år mellem mine børn. Men vores første barn kom 7 uger før tid, hvilket har givet mange komplikationer og udfordringer på flere fronter. Vi blev først klar til at få et barn mere da han var 3 år da der var faldet lidt mere ro i hverdagen og fremgang i hans udvikling.
    Nu har vi lillebror på 1 år og de to ELSKER hinanden! Vi frygtede lidt storebrors reaktion fordi han rent kognitivt ikke er alderssvarende, og vi var lidt i tvivl om han ville kunne forstå den omvæltning i hverdagen, som det er når der kommer et nyt medlem til familien som man skal dele mor og far med.
    Men det er gået ud over al forventning og vi er så taknemmelige for at vi ventede, fordi både vi og han bare havde brug for fuld opmærksomhed på at hjælpe ham til at få sat skub i hans udvikling og skabe trivsel for ham i hverdagen, så han kunne få ro nok i sit hoved til at rumme den forandring at få en lillebror. Især når man er et barn med særlige behov som er vant til at al fokus er på mig og mine behov.
    Jeg kan og vil ikke råde dig til hvad I skal gøre, men kan sige at selvom jeg synes det er lidt træls at mine børn rent aldersmæssigt ikke er lidt tættere på hinanden, så fortryder jeg aldrig at vi ventede lidt…

    1. Det er jo egentlig lidt skørt, at vi sådan forudbestemmer, hvor mange år der maks må være mellem vores børn, det er så nemt at blive skuffet. Sådan har jeg det ihvertfald, men det er jo nemt at være bagklog 😉

      Når jeg læser dine ord, synes jeg det lyder som den helt rigtige beslutning for jer – og måske det også skal være den rigtige for os. Jeg er også nervøs for, hvordan Emma vil tackle, at skulle dele mor og far med en lillesøster-/bror, når hun nu er vant til, at hun har især mig, for sig selv, næsten altid. Det er dejligt at læse, at det er gået godt hos jer.

      Tusind tak for din kommentar 🙂

  7. Hvis nogen kan klare alt, så må det være jer! 😀Så en baby mere klarer I helt sikkert også, uanset hvornår det måtte blive.
    Her vil vi gerne ha nr 2, men som med nr 1 er det ikke “bare lige” noget som lykkes. Så måske her aldrig kommer en 2’er. Og så er vi blot lykkelige for at vi fik lov at blive forældre til vores smukke datter. Så på trods af alle de mange ubekendte ting I står med, do it 😀

    1. Åh, tak for ordene! 🙂

      Ja, vi har været meget priviligerede med Emma, fordi det var så nemt, at blive gravid. Jeg føler faktisk også lidt, at vi har et luksusproblem, fordi det i bund og grund ‘bare’ handler om hvornår og ikke om det kan lade sig gøre, ligesom det desværre gør i jeres tilfælde.

      Jeg håber at det snart vil lykkes for jer, at få nummer to 🙂

  8. Jeg har også nogle gange kommenteret på din IG – fordi Emma, jeres situation og den måde du deler ting med os læsere på, giver mig den dybeste respekt for Jer ❤️.
    Det er for alle familier, børn og voksne, en kæmpe omvæltning at udvide med flere medlemmer. For Jer vil det kræve mere planlægning fordi Emma er syg. Jeg har skrevet til dig en gang før; man fortryder kun de børn man ikke fik 😊. I vil ELSKE at få en søskende til Emma – hun vil elske det. Hun er sådan en sød og social lille pige. OG I tager ikke kun noget fra Emma ved at hun skal dele Jer, I giver hendes livets BEDSTE gave; at have en søskende. Jeg er kronisk syg og lever med mange smerter. Vi har fået hjælp til at få vores tre børn og det har været udmattende og barske år. Det var virkelig hårdt at være gravid anden gang, fordi jeg ikke bare kunne gå hjem og sove efter arbejde (arbejder på deltid). Men vi fik det planlagt så vi fik lidt hjælp til at hente den store, så jeg havde mere overskud til at nyde den skægge tid med min store pige, vi fik hjælp til rengøring, købte ind over nettet og lavede nemme løsninger for aftensmad. Vi fik tvillinger anden gang; jeg havde så mange bekymringer for om min store pige blev glemt (hun var 3 år og 3 mdr). Hun kan ikke huske at det har været anderledes. Hun ELSKER sine søskende 😊. Mange gange i denne sommer (de er nu 8, 5, 5 år) er ungerne på skift kommet lykkelige hen til os og har sagt: Det er så dejligt at I har lavet mange børn, for så har vi altid nogen at lege med ❤️. De er også uenige, men mest så ved de at de altid har hinanden! Min mand måtte i det første halve år sove nedenunder i stuen sammen med de små (de fik flaske). Han klarede at passe dem om natten OG sit fuldtids lederjob – for at jeg kunne sove ordentligt, så jeg kunne magte dagene hjemme alene med de to små. Man kan det meste så længe man husker at ELSKE og RESPEKTERE hinanden. I vil, med en ny baby og med Emma, sikkert ikke kunne være de mest sociale eller bygge nyt hus eller realisere Jerselv. Men I kan helt sikkert klare det ved at prioritere hinanden – det ved jeg bare ❤️.
    Jeg forstår godt at I måske må vente pga måske operation etc. Men en baby kan jo “nemt” tages med rundt – også til USA. Det vil nemlig også opfylde Jeres drømme og det tænker jeg at I alle tre har rigtig meget brug for!? I er altid nødt til at tænke Jer om hver gang i skal tage en beslutning om noget – måske skal I overveje at lade det ske helt naturligt. Der findes ikke større lykke i verden end at få de børn man ønsker sig og drømmer om ❤️. Held og lykke, ligemeget hvad I beslutter.

    1. Tusind tak for din kommentar.
      Det er dejligt at få bekræftet mange af mine egne tanker.
      Det lyder som nogle vanvittigt hårde år I har været igennem, men alligevel er I her endnu 🙂
      – og du har helt ret, jeg tror også kun, at man fortryder de børn, man ikke fik <3

      Knus til dig

Skriv et svar