Kan en baby planlægges?

Kan en baby planlægges?
Jesper og jeg taler meget om barn nummer to. Egentlig havde vi talt om, at “projektet” skulle starte til efteråret, men det føles vidst ikke helt rigtigt. Ikke fordi vi ikke elsker hinanden, for det gør vi, meget! ❤
Men der er så mange ubekendte, så mange forhold, vi skal tage hensyn til. Forhold vi ikke engang aner, bliver en realitet eller ej.
Af og til tænker jeg, at det ville have været bedre, hvis det var vores andet barn, der blev syg og ikke det første. Så skulle vi ikke forholde os til, hvornår det er bedst/mest praktisk, at få nummer to.
Selvfølgelig er det nemmere for os nu, når vi “kun” har Emma – vi lader ingen søskende i stikken og vi skal aldrig føle, at vi svigter andre, end hinanden.
Men når det er sagt, vil vi heller ikke undvære at få flere børn. Jeg drømmer om tre, Jesper om to.
Jeg er selv enebarn, så i min verden, er det slet ikke en mulighed, at Emma skal være det. Jeg har altid drømt om at have en søskende.
Jesper har en lillebror, han for alt i verden, aldrig vil undvære.

Men hvornår er det rigtige tidspunkt for barn nummer to?

Fordelen ved at vente fx et år, med at blive gravid, er at Emma bedre forstår, at mor bliver nødt til at være hos baby og far er hos Emma. Selvfølgelig vil vi alle være på sygehuset i forbindelse med operationer og indlæggelser, men kun én forældre, kan overnatte på hospitalsstuen.
Når Emma er fire år (om ca to år), har vi forhåbentlig også en afklaring og en overstået operation, hvis det kan lade sig gøre, at operere Emmas afluk større.
Nu, aner vi ingenting. Tanken om en lille nyfødt og en tur til fx USA, til en MEGET eksperimentel og farlig operation, kan jeg slet ikke forholde mig til.
Det er først, når Emma er omkring tre år, man endeligt kan og tør, vurdere Emma, i forhold til operation af aflukket – og det tager jo som bekendt ni måneder, at gro en baby. Så hvis jeg blev gravid snart, vil den endelige vurdering af Emmas afluk og en nyfødt falde sammen tidsmæssigt.
– Og så det næste. Jeg aner slet ikke om min krop er i stand til at blive gravid. De sidste godt to år, har jeg været stresset, træt, ked af det og frustreret, hver dag. Så måske vi slet ikke kan planlægge, hvornår vi gerne vil have en baby. Vi var super priviligerede med Emma, fordi det var nemt at blive gravid.
Når jeg tænker på en ny graviditet, kilder det i maven og gør mig glad, men i næste øjeblik, kan jeg slet ikke være i tanken.
Det føles SÅ rigtigt og alligevel SÅ forkert, på samme tid.
– Og tænk nu, hvis babyen fejler noget. I godt et år, var vi tilknyttet en afdeling på OUH, hvor vi i lange perioder boede mere, end hjemme. Under indlæggelserne talte vi med mange forældre og fik derfor også en del fortællinger om deres syge nyfødte, ind under huden – sygdomme vi ikke anede eksisterede. De beretninger har bestemt også sat spor i mig.
I min graviditet med Emma levede jeg af wienerpølser, ovnkartofler, Cocio og taffel Chips de første tre måneder, jeg havde det SÅ skidt. Det er der bare ikke plads til i en ny graviditet, når jeg også skal kunne tage mig af Emma, jeg går jo hjemme på tabt arbejdsfortjeneste med hende.
Jeg ved, at vi jo selvfølgelig nok skal klare det, uanset hvornår der kommer en baby mere. og jeg er heller ikke i tvivl om, at Emma bliver en god storesøster.
Hvis du har læst med hertil, har du nok regnet ud, at vi ikke rigtig er kommet frem til en endelig beslutning endnu.
Jeg synes det er ærgerligt, at noget så fantastisk som en lille baby, skal planlægges, overvejes og tilrettelægges så meget, når vi nu i bund og grund, ønsker os et barn mere.
Vi må se hvad fremtiden bringer – en ting er sikker, jeg elsker at være mor!
Tak fordi du læste med.
// Nicoline