En snert af gamle dage

I går aftes havde vi besøg af nogle rigtig gode venner. En veninde jeg fik, da jeg læste bachelor, og hendes kæreste.

Når de træder ind ad døren, er det (næsten) som i ”gamle” dage. Min veninde har lige været et halvt år i New Zealand – jeg savnede hende frygteligt!

Det er så dejligt at have besøg af dem, men lige så skønt som det er, lige så meget bekræfter det mig i, at mit liv, er blevet meget anderledes, end hvad jeg forventede.
Kontrasten til det “normale,” bliver på en eller anden måde, tegnet meget tydeligt op, hver gang, jeg er sammen med andre mennesker – vi bor i en lille osteklokke, mens livet suser forbi udenfor.

De kan begge fortælle en masse om det liv, de lever og det de oplever – jeg kan kun fortælle om Emma. Vi oplever ikke det store og jeg oplever nærmest aldrig noget, uden Emma ved min side.
Selvom min veninde var afsted i seks måneder, havde jeg stort set intet oplevet, set bort fra den vanlige trummerum med sygehus, indlæggelser osv. i mens hun var væk.

Emma sover sjældent ret meget, og vi kan yderst sjældent få hende til at sove når vi har gæster. Jeg drømmer om, at kunne drikke rødvin og bare være mig, bare en gang imellem – eller måske bare lige en time.
Man taler sammen på en anden måde og samtalerne bliver bedre, når der ikke er et lille barn, der hele tiden skal underholdes.

Derfor endte aftenen også omkring kl. 23. På det tidspunkt var Emma så træt og brugt, at hun var ved at falde fra hinanden, men sove kunne hun ikke, før vores gæster var gået.

 

 

Jeg glæder mig til den dag, hvor Emma kan puttes af andre end mig – og endda af bedsteforældre, så Jesper og jeg kan trække stikket, spise god mad og nyde hinandens selskab, bare for en aften.

 

// Nicoline

Skriv et svar